Dagny Sabroe 1898 - 1973

 

Den 23. april 1898 blev Peter Sabroes datter, Dagny, født i Studsgade 7 i Århus. Thyra, hans hustru var 29 år gammel, og ægteparret havde allerede to sønner, Tage og Poul, som var født henholdsvis i 1893 og 1897. At faderen blev den første mand, som Dagny forstod at vikle om sin lillefinger, er der vist ingen tvivl om. Yndig var hun, velbegavet og charmerende blev senere superlativer, der anvendtes, når Dagny skulle beskrives. Feteret blev hun det meste af sit liv.

 I det Sabroe'ske hjem var det ikke kun familiens egne børn, som betød noget, men også de stakkels forsømte børn, som Peter Sabroe bragte hjem til Thyra, hvor de blev afluset, fik mad, og rent tøj, og ofte måtte Dagny afgive både undertøj og kjoler samt dele sin seng med et af plejebørnene. Det var et hjem, hvor man sjældent vidste, hvad dagen ville bringe, eller hvad der skulle ske i morgen. Faderens politiske virke og skarpe meningen bevirkede også, at familien kom til at flytte en del rundt. Fra Århus til Kolding og videre til København, og efter Peter Sabroes alt for tidlige død, tilbage til Aarhus.

I sommeren 1913 var Dagny med sin mor på ferie i Silkeborg, hvor Thyra's søstre gerne samledes. Den 26. juli spurgte et bud forsigtigt efter fru Sabroe, - hendes mand var blandt de omkomne ved togulykken i Bramminge. Året før var Dagny blevet konfirmeret i København, og som enhver anden teenager betragtede hun sig som verdens centrum. De kommende år bestod af sorg og bekymringer, og Dagny flyttede med sin mor tilbage til Århus.

Den unge Dagny har ikke kunnet udholde moderens sorgfulde liv, men deltog i det pulserende liv i Århus, og 17 år gammel var hun gravid. Der kunne dengang ikke være tale om andet end ægteskab, og den 18. marts 1915 blev Dagny viet til Lauritz Nielsen i præsteboligen til Sct. Pouls sogn i Århus, og den 30. juli fødte hun datteren Aase. Kort tid forinden havde Thyra købt et skønt hus, "Villa Aurora", på Silkeborgvej, hvor hun og det unge par flyttede ind sammen. Lauritz var bogholder på et Hotel i Østergade. I en del folketællinger står han dog ofte som tjener eller kelner.

Dagny var slet ikke moden til hverken barn eller ægteskab, hun gjorde nok mest, hvad hun havde lyst til og lod sig underholde, af hvem der nu var indenfor rækkevidde. Godt så hun ud, og der var næppe mangel på invitationer. I 1918 blev Dagny og Lauritz separerede.

Livet i Århus med danserestaurationer, teater m.v. passede Dagny udmærket, og den 25. februar 1921 indgik Dagny nyt ægteskab med Erik Borgstrøm Hansen, som var indehaver af en musikforretning i byen. Datteren Ebba Lise blev født i august 1921, og Aase blev adopteret af Erik Borgstrøm. Året efter flyttede familien til det mondæne Risskov, i "Villa Ly", som passede til den livsstil, Dagny og Erik ønskede at føre - med mange gæster og store middage. En skønne dag gik forretningen ikke så godt, økonomien skrantede, og det samme gjorde ægteskabet. Dagny og Erik skiltes med hver sit barn, dog blev Aase i første omgang parkeret hos Thyra, der var nemlig en ny mand i farvandet, og i 1929 giftede Dagny sig med Gustav Adolf Mourier, hvor efter adressen blev "Sønderskovgård" i Blovstrød. Hvor de havde lært hinanden at kende, vides endnu ikke. Gustav Adolf var ud af en respekteret patricierfamilie og drev nogle år hønseri og en del ejendomshandel. Hans mor, Agnes Mourier, var født Sehested Juul på godset Ravnholt på Fyn, og Aase kaldte hende Grandmama. Fra Blovstrød flytter parret til Brovænget 21, Birkerød, og senere til Mosebakken 19. Men stil og attitude er ikke gratis, og ej heller i dette ægteskab holdt økonomien, så også dette ægteskab blev opløst.  

Dagny bor nu lidt hos sin bror Sven, som i samme periode er forladt af konen og alene med sønnen Per, men træffer efter en tid enkemanden, grosserer Otto Roug, som hun gifter sig med den 27. august 1939. De flytter ind i lejligheden, Ved Volden 13, hvor de bor frem til 1943, hvor de får en herskabelig lejlighed i "Lagkagehuset" i Torvegade 45 på Christianshavn. Otto har afhændet familiefirmaet (isenkram og grovvarer) i Maribo, og driver agentur for Eskilstuna Magasinet i Sverige. Nu falder der ro over Dagny, Otto kan give hende både levestandard og opmærksomhed, og sammen får de nogle dejlige år med deres sammenbragte børn og børnebørn, indtil Otto dør i november 1952.

Som enke føler Dagny sig virkelig ensom og forladt, og desuden må hun fraflytte den store herskabelige lejlighed, og der er heller ikke længere sommerlejlighed i Vedbæk. Den 26. november 1955 giftede Dagny sig for femte og sidste gang i sit liv med Enoch Emanuel Lindén, som var direktør for Det svenske Turistbureau og De Svenske Statsbaners repræsentant i Danmark, - i familien aldrig kaldt andet end Farbror Manne. Manne var en fantastisk sød og charmerende mand, han forgudede sin snälla Dagny og kyssede på hånden dagen lang, elskede at rejse og dyrkede selskabelighed i stor stil. En villa på Krogvej i Virum blev deres første hjem, men alderen fornægtede sig trods alt ikke, og efter nogle dejlige ferier på Bornholm, valgte Dagny og Manne i 1957 at flytte til Gudhjem i et pragtfuldt hus "Rita Stâuan" beliggende helt ude i klipperne med en pragtfuld og meget speciel have - med gæstehus, ikke at forglemme.

Da Manne i slutningen af 1960'erne fik en blodprop, måtte de afhænde deres skønne hus i Gudhjem og flytte til Ægirsvej 15 i Rønne. Heller ikke denne løsning kunne holde i længden, en dag var Manne blev mere plejekrævende måtte flyttes til Dronning Ingrids hjem i København. Dagny fik en hyggelig lejlighed på Poppelhegnet 19 i Lyngby. (måske i 1971 eller 72). Men intet var som før. Hvor var forretningerne, hvor Dagny tidligere havde været en kunde med konto, der fik varerne sendt hjem? Dagny følte sig fremmed og meget ensom.

Lidt besøg af Aase og Dissen, af børnebørn med påhæng var ikke nok for Dagny, og efter Mannes død forår 1973 ??? blev ensomheden for stor. Den 23. juli 1973 valgte Dagny livet fra, og den 27. juli 1973 tog vi afsked med Dagny ved Bispebjerg Krematorium – uden medvirken af præst – og hendes urne blev helt efter hendes ønske nedsat i Askefællesgraven.